Nyhed

Universal insektspray 750ml

189,95 DKK

Vejl. udsalgspris 189,95 DKK

Lagerstatus: 4 stk. på lager
stk.
  • Hurtig levering ell. Click & Collect
  • Fri fragt over 499kr
  • 14 dages returret

Tanaco RTU Xtra Proff 750 ml er et effektivt universalt insektmiddel, som hverken lugter eller pletter.

Grunden til dette er den vandbaserede formulering.

Tanaco RTU Xtra Proff er let at bruge og indeholder ingen drivgasser.

Produktet har en vis langtidsvirkning, - dette afhængigt af underlagets beskaffenhed.

Tanaco RTU Xtra Proff må kun anvendes til bekæmpelse af insekter indendørs samt på altaner og terrasser.

Produktet må ikke anvendes i stalde, fjerkræhuse, væksthuse og lignende.

Brugsanvisning: Tanaco RTU Xtra Proff er et effektivt middel og kan anvendes til bekæmpelse af insekter på områder, hvor de generer.

Tanaco RTU Xtra Proff kan bruges i storkøkkener, beboelse, i lagerrum, i levnedsmiddelvirksomheder og på terrasser og altaner.

Ryst produktet grundigt før brug og sørg for at dække akvarier til samt fjerne stuefugle inden behandlingen.

Brug ikke produktet på planter.

Når du ønsker at bekæmpe krybende insekter, så sprøjt direkte på insekterne, på deres skjul og opholdssteder.

Såfremt du i steder ønsker at bekæmpe flyvende insekter, så sprøjt op og ud i rummet i en afstand af ca. ½ meter.

Bekæmpelse af myrer: Det er svært at få styr på myrer, som kan komme ind mange steder.

Myrer kan komme ind ved rørgennemføringer, i små sokkelrevner, under døren og andre steder, hvor der er en smule plads.

Brug Tanaco RTU Xtra Proff, der hvor myrerne kommer ind.

Bekæmpelse af lopper: At bekæmpe lopper kan være en omfattende opgave.

Det er vigtigt at tæpper støvsuges grundigt.

Det gælder også for møbler og gulve.

Brug Tanaco RTU Xtra Proff alle steder, hvor der er sprækker i gulve, og på tæpper samt møbler, hvor lopper og æg gemmer sig.

Vær opmærksom på også at bekæmpe lopper på dit kæledyr med loppemidler.

RTU Xtra Proff må ikke anvendes på selve husdyret.

Bekæmpelse af sølvfisk: Sølvfisk kan gøre stor skade på tapet og i frimærkesamlinger, men er lette at bekæmpe.

Sølvfisk lever af cellulose og lever blandt andet i badeværelser og i køkkener.

For at bekæmpe sølvfiskene sprayes på gulvet og langs revner og sprækker ved gulv og hen langs soklen.

Bekæmpelse af edderkopper: For at bekæmpe edderkopper skal der sprayes med RTU Xtra i hjørner og i vindueskarme, hvor edderkopperne færdes.

Bekæmpelse af bænkebidere: Bænkebidere foretrækker steder, hvor der er fugt og hvor der er træmaterialer.

For at bekæmpe bænkebidere sprayes med Tanaco RTU Xtra ved listerne, hvor bænkebiderne kommer ind i huset.

Bekæmpelse af møl: Møl, - det vil sige klædemøl, kan være et stort problem og gøre stor skade på tøj, møbler og i tæpper.

Vær opmærksom på, at fødevarer også kan blive angrebet af møl.

For at bekæmpe møl er det vigtigt at tømme klædeskabet, rengøre det grundigt og herefter spraye med Tanaco RTU Xtra Proff i revner og sprækker.

Bekæmpelse af kakerlakker: Kakerlakker tiltrækkes af varme og fugt.

De kan lide madrester og affald og kan derfor findes i køkkenskabe, ved ovnen, ved opvaskemaskinen samt ved rørgennemføringer, hvor de ofte sidder.

For at bekæmpe kakerlakker er det vigtigt at gøre grundigt rent.

Når der er gjort grundigt rent, spray da efterfølgende med Tanaco RTU Xtra Proff på de steder, hvor kakerlakken foretrækker at være.

Opbevares utilgængeligt for børn: Produktet må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.

Bør opbevares i tillukket emballage.

Opbevares frostfrit, men på et køligt sted med god ventilation.

Må kun opbevares i den oprindelige emballage.

Normalt er personligt åndedrætsværn ikke nødvendigt.

Det anbefales at bruge handsker af plast eller gummi.

Særligt arbejdstøj bør anvendes, - ligesom det anbefales at beskytte øjnene mod stænk ved at bruge beskyttelsesbriller.

Beholdere bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering.

Emballagen må ikke genbruges. T

ekniske specifikationer: Produktet er let at bruge og meget effektivt. Lugter ikke. Pletter ikke. Produktet har en vis langtidsvirkning. Indeholder ingen skadelige drivgasser.

Indhold: 750ml